Vi hjælper vore kunder med at opnå deres mål via strategiske handlinger og teknisk udvikling.

 
 









DK-systems har specialiseret sig i at levere ydelser til mellemstore og store virksomheder og organisationer. For at kunne stå i spidsen for organisatoriske og tekniske forandringer hos vores kunder, er vi i konstant udvikling af vores visioner og værdier.

Vi er energiske, strukturerede og beslutsomme personer, der holder af at organisere, gennemføre planer og lede andre mod et mål. Vores talent ligger i at udvikle de overordnede strategiske planer og være den drivende kraft i realiseringen af dem.

Moderne organisationer er ubureaukratiske, men dog strukturerede og velorganiserede, således at en strategisk konsulent kan arbejde frit og selvstændigt inden for disse rammer med at omsætte idéer til konkrete handlingsplaner. Vi identificerer de spørgsmål, der skal tages særligt hensyn til og som i særlig grad afgører, hvilke løsninger den enkelte virksomhed skal vælge.

På den tekniske side håndterer vi drift af netværk, systemer, sikkerhedsløsninger, backup, brugeradministration, support, leverandørstyring og -kontakt samt planlægning og udbygning. Vi er på forkant med nuværende og fremtidig teknologier, som resultere i  bedre udnyttelse af ressourcer og besparelser (eksempelvis ved implementering af virtuelle servere, der kan give bedre udnyttelse af hardware og dermed minimere udgifter til køb af servere, plads, køling, elektricitet og ikke mindst administration). Alt med fokus på økonomi, it-sikkerhed og fleksibilitet for kunden.